Bideskinner

Der er mange, der skærer tænder eller bider forkert sammen. Det skyldes ofte stress, eller at tænderne ikke passer helt sammen.

Det er naturligvis ikke godt for tænderne, og følgevirkningerne kan være spændingssmerter i nakke og skuldre, hovedpine og ømme kæber og muskler. Ofte kan problemet dog afhjælpes med en bideskinne.

To typer af bideskinner

Som oftest foregår tænderskæren og tandpres om natten, og det er derfor ikke nødvendigvis noget, som man selv har direkte indflydelse på. Ofte forværres problemerne dog i forbindelse med stress i dagligdagen, så her kan man eventuelt forsøge at sætte ind.

Løser det ikke problemet i tilstrækkelig grad, kan en bideskinne ofte hjælpe. Er der fortrinsvis tale om tænderskæren, bruges en hård bideskinne, som beskytter tændernes emalje. Hvis problemet er tandpres, kan kæber og muskler aflastes ved at bruge en blød bideskinne i stedet.

Fordele ved bideskinner

Konstruktion af bideskinne i Silkeborg

Vi udformer din bideskinne individuelt på klinikken i Silkeborg på baggrund af et tandaftryk, så den sidder og virker perfekt. Alt afhængigt af problemets omfang, bør skinnen bruges så meget som muligt, typisk mens du sover.

Virkningen vil som regel ikke vise sig umiddelbart, men symptomerne aftager typisk i løbet af nogle uger. Er problemet af periodisk karakter, kan du vælge at bruge bideskinnen efter behov, for eksempel i stressede perioder.

Lad os hjælpe med problemet

På klinikken har vi stor erfaring med bideskinner, og hjælper gerne med at analysere din problemstilling og dine behov.

Kontakt os allerede i dag på telefon 86 82 35 00 for mere information eller for en aftale om konsultation hos os i Silkeborg.

Du kan også klikke videre og læse mere om tandblegning og paradentosebehandling.

Ofte stillede spørgsmål om bideskinner

Har du spørgsmål til bideskinner, tænderskæren eller pris på en bideskinne? Her har vi samlet svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest møder fra patienter, der overvejer at få lavet en bideskinne i Silkeborg eller oplever gener som tandpres, spændinger og ømhed i kæben.

Hos os anbefaler vi ofte en bideskinne, hvis du skærer tænder, presser tænderne hårdt sammen eller oplever spændinger i kæberne. En bideskinne kan være med til at beskytte tænderne mod slid og samtidig aflaste kæber og muskler.

Mange opdager det ikke selv med det samme. Tegn på, at du kan have brug for en bideskinne mod at skære tænder, kan være ømme kæber, hovedpine, spændinger i ansigtet, slid på tænderne eller ømhed, når du vågner om morgenen. Hvis du er i tvivl, undersøger vi det gerne hos os i Silkeborg.

En bideskinne hjælper især mod de gener, der kan opstå ved tandpres og tænderskæren. Det kan blandt andet være slid på tænderne, ømme kæber, muskelspændinger og i nogle tilfælde hovedpine. Formålet er både at beskytte tænderne og gøre hverdagen mere behagelig.

Nej, ikke nødvendigvis. Mange bruger en bideskinne, fordi de skærer tænder om natten, men vi ser også patienter, som presser tænder i løbet af dagen. Derfor vurderer vi altid dine symptomer og dit tandsæt, før vi anbefaler den rette løsning.

Hvis vi vurderer, at en bideskinne er den rigtige løsning, tager vi aftryk af dine tænder, så skinnen kan tilpasses dig præcist. Det er vigtigt for os, at din bideskinne sidder korrekt og føles behagelig at bruge.

Ja, det er netop en af de vigtigste grunde til, at vi anbefaler en bideskinne. Hvis du skærer tænder eller presser dem hårdt sammen, kan det med tiden give slid på tænderne. En bideskinne fungerer som en beskyttende barriere og aflaster samtidig kæberne.

En hård bideskinner koster typisk mellem 3.699 kr og 3.998kr. Prisen på en bideskinne afhænger dog af, hvilken type skinne der er behov for, og hvordan den skal tilpasses. Du er altid velkommen til at kontakte os eller se vores prisside, hvis du vil vide mere om prisen på en bideskinne.

Det afhænger af forløbet, men først skal vi undersøge dine tænder og tage aftryk, hvis vi vurderer, at en bideskinne er den rigtige løsning. Derefter fremstilles skinnen, så den passer præcist til dig. Vi fortæller dig selvfølgelig, hvad du kan forvente af det videre forløb.

Ja, hos os hjælper vi patienter i Silkeborg, som oplever symptomer på tænderskæren, tandpres og spændinger i kæberne. Hvis du har mistanke om, at du kan have gavn af en bideskinne, undersøger vi gerne dine tænder og rådgiver dig om den bedste løsning.